Et grønt hjem

Hvad er et lavenergihus – og hvad er fordelene ved dem?

Et lavenergihus er et hus, som er bygget til at bruge mindre energi til opvarmning end et almindeligt enfamiliehus. Lavenergihuse opnår et lavere energiforbrug ved at være bygget tæt og udstyret med tyk isolering og ventilation med varmegenvinding.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

10 min
image missing

Her kan du blive klogere på, hvad der karakteriserer lavenergihuse, hvad fordelene er ved dem, og hvordan du kan reducere din varme- og energiregning, samt hvordan du kan skabe dit eget og hvilke krav de skal opfylde.

  • Et lavenergihus er bygget tæt med ekstra isolering for at reducere energiforbruget og varmeudslip.

  • Ofte opvarmes lavenergihuse med solvarme eller varmepumpe - f.eks. drevet af en solcellestrøm.

  • Lavenergihuse er økonomisk fordelagtige på lang sigt, da de kræver mindre energi til opvarmning.

Hvad er et lavenergihus?

Et lavenergihus er et hus, som er bygget så tæt, at det holder bedre på varmen. Derfor bruger et lavenergihus mindre energi til opvarmning end de krav, som stilles til et almindeligt enfamiliehus.

Mange nye lavenergihuse er desuden forsynet med solvarme, jordvarme, varmepumpe eller lokal energiforsyning og har derfor ikke brug for stor energitilførsel fra det kollektive elnet.

I Danmark udleder vores huse en fjerdedel af landets samlede CO2-udslip. Med et lavenergihus er du derfor med til at gøre en konkret forskel for miljøet – og samtidig sparer du på varmeregningen.

I løbet af de sidste 25 år har vi i Danmark afprøvet flere forskellige typer bæredygtige huse. Derfor benyttes udtrykket “lavenergihus” sommetider som paraplybegreb for huse, hvis energiforbrug er lavere end forbruget i et standardhus.

Under paraplyen vil du typisk også støde på disse to typer bæredygtige huse:

  • Nulenergihuse: Disse huse producerer kun så meget energi, som de forbruger, og deres CO2-udslip er derfor lig 0. Læs mere om nulenergihuse her.

  • Plusenergihuse: Disse huse er et nyt koncept, som producerer mere energi, end de forbruger. Den overskydende energi kan lagres og videresælges til det kollektive elnet. Læs mere om plusenergihuse her.

I dette indlæg vil vi fokusere på lavenergihuse som deres egen kategori.

Læs om plusenergihuse her

Hvilke krav skal et lavenergihus leve op til?

Lavenergihuse skal leve op til en række specifikke energikrav for bygningsklasse 2020. Et lavenergihus er nemlig ikke blot et hus med varmepumpe eller træpillefyr, men et hus med en gennemgående god energimærkning. Her stilles der blandt andet krav til, hvor mange kWh/m² huset må bruge på opvarmning om året.

Et lavenergihus må maksimalt bruge 27 kWh/m² om året. Til sammenligning må et almindeligt nybygget enfamiliehus maksimalt bruge 30 kWh/m² om året tillagt 1.000 kWh pr. år, divideret med boligarealet.

Læs også: Hvad er en kWh? 

Hvordan opnås det lave energiforbrug?

Et lavenergihus opnår et lavt energiforbrug ved at blive bygget tæt for at mindske luft- og varmetab. For at holde energiforbruget nede er der særligt fokus på tre områder, som er et krav for lavenergihuse at overholde:

  1. Isolering: For at mindske husets varmetab skal et lavenergihus have et tykkere lag isolering end et almindeligt enfamiliehus.

  2. Utætheder: Kuldebroer og andre utætheder skal lukkes nøje, så rummene ikke taber varme.

  3. Vinduer: I et lavenergihus benyttes der energiruder – det vil sige vinduer, som har minimum tre lag. 

Du kan læse mere om kravene under 2020-huse på bygningsreglementet.dk.

Skal et lavenergihus tilsluttes det kollektive elnet? 

Som udgangspunkt er et lavenergihus tilsluttet det kollektive elnet. Mange nye lavenergihuse har dog ikke brug for stor tilførsel af energi. Du kan derfor godt undgå at tilslutte dit hus.

Vælger du at købe et lavenergihus, opføre dit eget eller energirenovere dit nuværende hus, kan du søge om dispensation fra tilslutningspligten hos kommunen.

Er et lavenergihus bæredygtigt?

Som udgangspunkt er svaret ja – et lavenergihus er bæredygtigt. Dog er svaret ikke altid lige entydigt. Kravene til lavenergihuse omfatter nemlig primært driften af huset – ikke byggeriet.

Mange lavenergihuse er derfor bygget med højt fokus på driftsenergi, men mindre fokus på klimaaftrykket for byggeriet. Derfor er mange lavenergihuse bygget i materialer med gode isolerende egenskaber, men som desværre har et højt klimaaftryk.

Dette har heldigvis ændret sig. Fra 2023 skal alle boligejere, der ønsker at bygge nyt, bygge til eller bygge om nemlig udføre en livscyklusvurdering, som kortlægger bygningens samlede klimaaftryk og CO2-udledning.

Det giver mulighed for at designe og bygge et lavenergihus med fokus på:

  • Materialer med lavt klimaaftryk

  • Lavt energibehov

  • Sundt indeklima

  • Mulighed for senere genanvendelse af husets elementer

På den måde kan du sikre, at dit lavenergihus er bæredygtigt i både drift og byggeri.

Læs også: Lagring af grøn energi i hjemmet

Varmepumpe

Lavenergihuse med grønne varme- og energiløsninger. 

Lavenergihuse har et lavt energibehov, dels på grund af et reduceret forbrug og dels på grund af den øgede tæthed og isolering.

Derfor er en grøn varmekilde også et oplagt valg til lavenergihuse. Det lavere forbrug kan nemlig nemt opvarmes af naturlige varmekilder som solvarme, jordvarme eller varmepumpe. 

Samtidig er det oplagt at drive den grønne varmeløsning af en grøn energikilde. Med solceller på taget og en varmepumpe i hjemmet, kan du skabe et grønt energikredsløb til dit lavenergihus. Læs hvordan herunder. 

Opvarm dit lavenergihus med en varmepumpe. 

En varmepumpe udnytter solens oplagrede varmeenergi i jorden eller luften til at opvarme boligen med. Varmepumpen består både af en udedel og en indedel, så den kan trække varmen fra de vedvarende energikilder uden for din bolig - og opvarme dine rum og dit brugsvand. 

Varmepumper egner sig særligt godt til lavenergihuse, fordi de opvarmer huset på bæredygtig vis gennem elektricitet. Og her kommer solen igen ind i billedet - for den kan vi nemlig både udnytte til varme og energi.

Læs også: Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?

Varmepumpe

Udnyt vedvarende energikilder med solceller. 

Ved at installere solceller på dit tag, kan du udnytte solens stråler til at generere strøm, som du kan bruge direkte i dit lavenergihus - og blandt andet drive din varmepumpe med. 

Med et solcelleanlæg på taget er det som at have sin helt egen bæredygtige energifabrik, som udnytter solens stråler til at skabe elektricitet til dit hjem. Du sænker altså ikke blot dit klimaaftryk og bidrager til at skabe en bedre fremtid for os alle – du får også en lavere elregning.

Læs meget mere om solceller her

Varmepumpe

Hvad koster det at opvarme et lavenergihus? 

Et lavenergihus er billigt at opvarme sammenlignet med et almindeligt hus. For et gennemsnitligt hus på omkring 200 kvm koster det typisk omkring 4.000 kr. om året at opvarme både rummene og brugsvandet. 

Den lave elregning skyldes, at lavenergihuse holder godt på varmen og derfor kun behøver et lavt forbrug for at opvarme boligen. Med et lavenergihus kan du derfor se frem til at betale mindre end 400 kr. om måneden for et opvarmet hjem. 

Læs også: Reducér din elregning med solceller og batteribank

Få dit tilbud i dag

Fordelene ved et lavenergihus.

Der er mange fordele ved at vælge et lavenergihus frem for et almindeligt enfamiliehus:

  • Miljø: Lavenergihuse bruger mindre energi og er bedre til at holde på varmen end et almindeligt enfamiliehus. Med et lavenergihus gør du altså en konkret forskel for miljøet og tager kampen op mod den globale opvarmning.

  • Indeklima: Lavenergihuse er udstyret med tyk isolering og et ventilationsanlæg, der sørger for luftudskiftning og skaber et perfekt afstemt indeklima – du behøver altså ikke lufte ud.

  • Økonomi: Et lavenergihus koster lidt mere at opføre end et almindeligt enfamiliehus. Til gengæld bruger det mindre energi til opvarmning, og det tager ikke mange år, før investeringen er tjent hjem.

Find markedsførende varmepumper og solceller hos 1KOMMA5°.

Er du klar til at investere i et lavenergihus, eller vil du energirenovere dit hjem? Så er du en af hverdagens klimahelte. Du har nemlig besluttet, at dit hjem skal spille en aktiv rolle i kampen mod den globale opvarmning.

Hos 1KOMMA5° hylder vi hverdagshelte som dig, som gør en aktiv indsats for at tage vare på vores planet. Vi tror på, at vedvarende energi er den eneste vej frem, hvis vi vil bremse klimaforandringerne. Og så gavner de grønne varme- og energiløsninger oven i købet også dig selv som forbruger. 

Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, som du kan bo i med god samvittighed.

Varmepumpe
EUPD top brand PV installer pris