Energilagring: Lagring af grøn energi.
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Indhold.
Vigtigheden af energilagring.
Energilagring gør det muligt at skabe en mere stabil og pålidelig elektricitetsforsyning – særligt hvad angår udjævning af udsving i produktionen af sol- og vindenergi. Energilagring er altså en vigtig del af energistyringen.
Desuden forbedrer energilagring energieffektiviteten. Ved at opbevare overskudsenergi, kan man nemmere undgå spild og dermed maksimere udnyttelsen af tilgængelig energi.
Danmark har en ambitiøs satsning på vedvarende energi. Danmark har blandt andet en betydelig vindenergikapacitet, som forsyner en stor del af landets grønne energiforbrug.
Samtidigt spiller solenergi også en vigtig rolle i Danmarks energiomstilling. Dermed er energilagringsteknologier afgørende for, at vi kan udnytte både solenergiens og vindenergiens potentiale fuldt ud, så vi hurtigere kan nå i mål med klimamålene.
Hvis det blæser meget i en periode, kan overskudsenergien fra vindmøller gemmes til perioder, hvor efterspørgslen er højere end selve produktionen. Og lagret solenergi kan bruges på dage med begrænset solskin, og om natten.
Fremtiden for energilagring.
Energilagringsteknologier udvikles og forbedres konstant. Fremtiden for energilagring ser derfor lovende ud med flere teknologiske fremskridt - Desuden ser man også at fremtidens energilagringssystemer vil være mere skalérbare og fleksible, som åbner for en bred vifte af anvendelsen og muligheder for energilagring.
Forskellige metoder til energilagring.
I praksis kan energilagring have flere forskellige anvendelser. Energilagring fungerer ved at overskudsenergi fra forskellige kilder, såsom vindkraft og solenergi, lagres til senere brug, ved fx at gemme energien i en anden form.
Det kan gøres ved hjælp af en række teknologier, herunder batterier, tryklagre og termisk energilagring. Når der er brug for energien, kan den lagrede energi frigives og bruges til at dække efterspørgslen.
Man ser mest solenergi, vindkraft, vandkraft, biomasse og geotermisk energi blive omdannet til andre energiformer. Der findes en del forskellige metoder til at lagre energien – hver har sine fordele og ulemper.
Batterier.
Batterier er en af de mest almindelige former for energilagring og har vist sig som en ekstremt effektiv løsning inden for energilagring. Batterier består af flere celler, der hver især indeholder elektrokemiske reaktioner, som gør det muligt at oplade og aflade energi.
Batterierne anvendes bredt i elektroniske enheder, elektriske køretøjer – og endda i hjem med solpaneler til at gemme overskudsenergi til senere brug.
Når vi lagrer den rene energi i batterierne, er det muligt at opbevare bæredygtig energi helt uden strøm eller udledning. Desuden er batterilagring en skalérbar og fleksibel lagringsmetode.
En anden løsning har også været at lagre energien som bevægelsesenergi i mekaniske svinghjulsbatterier (flywheel energy storage).
Brint og syntesegas.
Energi kan også lagres ved at omdanne elektricitet til brint gennem elektrolyse, som senere kan bruges som en brændstofkilde.
Brintproduktion er meget lovende, da både solceller og vindmøller kan producere den strøm, som bliver lagret gennem elektrolyse. I moderne elektrolyseanlæg kan helt op til 80% af den elektriske energi omdannes til kemisk energi.
Termisk energilagring.
Termisk energilagring er en billig og effektiv måde at gemme energi på. Dog vil termisk energilagring, sammenlignet med andre metoder til energilagring, have en lavere effektivitet, hvor tabet kan overstige 50%.
Energilagring i varme sten.
Energilagring i sten fungerer ved at opbevare varme i knuste sten i ærtestørrelse i isolerede ståltanke. Varmen kan opbevares i stenene i mange dage – og når der på et tidspunkt er behov for mere strøm, tilbageføres varmeenergien igen fra stenene og omdannes til elektricitet.
Trykluft / komprimeret luft.
Komprimeret luft er også en form for energilagringsmetode, også kaldet Compressed Air Energy Storage-anlæg (CAES). Processen foregår sådan at luften komprimeres og opbevares under højt tryk i en tryktank. Når den lagrede energi så skal frigives, åbnes tanken – og den komprimerede luft udvides og vil drive en turbine eller motor, som kan generere energi.
Energilagring med koncentrerede solcelleanlæg
Koncentrerede solcelleanlæg, der via spejle bruger det koncentrerede sollys til at opvarme mange tons salt, så det smelter. Det smeltede salt kan herefter bruges til at drive en elektrisk generator.
Power-to-X
Power-to-X betegner en gruppe af teknologier, som bruger elektricitet fra vedvarende energikilder til at producere brændstoffer, kemikalier og andre materialer. Teknologierne spiller en afgørende rolle i fremtidens energilagring, da overskydende elektricitet lettere kan omdannes til andre former for energi, der nemmere kan lagres og bruges senere.
Biomasse forventes også at få en stigende rolle i dansk energiforsyning, blandt andet gennem Power-to-X-teknologien – der fx omdannes til biobrændstoffer, som kan bruges til fly og tung transport.
Energilagring i private hjem med batteribank.
Hos 1KOMMA5° er vi eksklusive forhandlere af de bedste solcellebatterier på markedet. For eksempel kan du finde revolutionerende batteribanker fra Sungrow og Enphase, der tilbyder høj funktionalitet og markedsførende garantier.
Desuden kan du hos os tilkøbe Heartbeats intelligente energistyringsløsning til din batteribank. Heartbeat er en del af VPP – Virtual Power Plant – og bidrager derfor til en mere effektiv og bæredygtig energiforsyning.
Med en batteribank tilsluttet private solcelleanlæg, får private solcelleejere mulighed for at lagre overskydende energi fra solen, så det kan bruges på de tidspunkter af dagen, hvor der er øget energiforbrug.
Det vil sige, at når solen ikke skinner, kan man med en batteribank stadig udnytte den oplagrede solenergi.
Solcelleanlæg med batterilagring fungerer ved, at solcellerne omdanner sollys til elektrisk energi, som enten kan bruges direkte eller lagres i batterier.