Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
De fleste danskere har deres største elforbrug mellem 6-10 og 16-21, hvor man laver morgen- og aftensmad og generelt bruger hjemmet. Modsat har man det laveste forbrug kl. 11-15 og 22-05, hvor man er på arbejde eller sover. Men hvorfor er det relevant viden at forholde sig til? – Det er på grund af variable elpriser.
Fordi de kære el-distributører også er OBS på hvornår du har højest elforbrug, sætter de elpriserne derefter.
Det vil sige, at når du skal bruge elforsyningen, så er prisen meget passende skruet højt op og når du ikke skal bruge det, så kan du købe det billigt.
Det er frustrerende som forbruger, at der nærmest er monopol på markedet, når f.eks. el, tariffer, afgifter eller transporten bliver sat op, da det alt sammen er ting som ofte stiger, uanset hvor/hvem du køber dit el fra. Med mindre du selv producerer det.
Som udgangspunkt, kan et solcelleanlæg godt virke overdreven i denne sammenhæng, da solcellerne producerer bedst i middagstimerne, hvor man er på arbejde og prisen man sparer er lidt lavere. Men i størstedelen af året, vil solcellerne dog stadig producere flot fra solen står op, mellem 05-08, til den går ned et sted mellem kl.17-22.
Men den store fidus, som har gjort købet af et solcelleanlæg rigtig meget værd, er at man nu kan tilkoble et hybrid system, hvor man tilkobler en batteribank. Med denne løsning vil produktionen og den lagrede strøm, nemlig passe ideelt ift. perioden du skal holde dig selvforsynende – fra 06-20 – for at undgå de meget dyre elpriser. Dermed kan du altså udnytte de variable elpriser til din favør.
Èn daglig cyklus med et hybrid solcelleanlæg, vil følge kurven vist her, hvor man producerer og opmagasinerer store mængder strøm i løbet af dagen, for så at forblive selvforsynende gennem batteribanken, som aflades i løbet af aftenen og natten, indtil denne cyklus kan begynde forfra.
Prøv vores prisberegner og modtag tilbud med solcelleanlæg & batteribank allerede i dag.
I sommerhalvåret kan du blive tæt på 100% selvforsynende, modsat de værste vintermåneder (Nov, Dec, Jan, Feb), hvor produktionen vil have svært ved at skabe nok strøm, til også at kunne udnytte batteribanken – se grafen eller prøv vores prisberegner og se hvordan det vil se ud med dit forbrug.
Derfor kan det være sværere at spare penge i spidsperioden, hvor elprisen er højest. Men frygt ej, det er der også en løsning på!
I vinteren har du den fantastiske fordel, at du kan sætte vores batteriløsning, fra verdens førende producent, Sonnen , til at oplade automatisk i et bestemt tidsrum. På den måde kan du købe strømmen billigt om natten – fra f.eks. 23-05 – for så at have et fuldt opladt batteri med billig strøm, som du kan bruge i løbet af dagen, hvor strømmen er dyrest.
Altså kan du sætte anlægget til at fungere som en handelsbørs, så anlægget hele tiden holder dig enten selvforsynende, på egen-produceret el, eller om ikke andet, med billigst mulig el.
Argumentet for at distributørerne vælger at have variable elpriser, er at vi i Danmark går mere og mere over til el og dermed i højere grad belaster elnettet, hvilket eldistributørerne mener der skal kompenseres for, og regningen sendes derfor videre til forbrugeren:
"I fremtiden skal vi gøre plads til mere vedvarende energi i vores elnet. Det vil også blive mere belastet, efterhånden som flere skifter til varmepumper og elbiler. Der er brug for nye måder at styre vores elforbrug på. Især på vinterdage mellem kl. 17 og 20, hvor alle kommer hjem og tænder lys og laver mad. Det skaber spidsbelastninger, som af hensyn til den grønne omstilling bør udjævnes mere, end de er i dag."
Det er selvfølgelig ikke noget som elselskaberne selv promoverer, men netop denne problematik er private solcelleanlæg i høj grad med til at afhjælpe. Det skyldes at man ved at få et solcelleanlæg, decentraliserer produktionen og således producerer sin egen el, uden om elnettet. Det skaber nemlig en ønsket lokal produktion, som især er givende hvis man har varmepumpe og/eller elbil.
Så foruden det positive grønne aspekt som der selvsagt er i at få solceller, så bidrager du faktisk yderligere til den grønne omstilling i Danmark.