Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv

Når du skal undersøge økonomien i en varmepumpe, er det ikke kun prisen på varmepumpen, du skal tænke over. Du bør også overveje installations- og serviceomkostninger og hvor lang tid den holder, ligesom du også bør kigge nærmere på, hvilke muligheder der findes for at få tilskud eller fradrag, som kan gøre dit køb endnu mere attraktivt.
Samtidig skal du også huske på, at en varmepumpe formentlig øger værdien af din bolig.
Det skyldes den dynamik, at din boligs energimærke tit vil blive forbedret med en varmepumpe – og når din boligs energimærke forbedres, stiger værdien af din bolig typisk også. En tommelfingerregel siger, at din boligs værdi øges med 70.000-100.000 kr. (eller 5%) pr. trin, som energimærket forbedres.
I afsnittene herunder kommer vi ind på de forskellige aspekter af varmepumpens økonomi, så du kan få svar på alle de praktiske spørgsmål, du sikkert har lige nu. Undervejs vil du finde links til mere dybdegående artikler, så du let kan finde rundt og få helt styr på tallene.
Indhold på siden:
Hvad er prisen på en varmepumpe?
Hvad koster en varmepumpe om året?
Sådan får du reduceret din elafgift
Få tilskud til din varmepumpe gennem Varmepumpepuljen
Hvor meget strøm bruger en familie?
Sådan omregner du dit forbrug i watt til kroner og ører
Prisen varierer alt efter typen af varmepumpe og hvilken model det er. En luft-til-luft varmepumpe kan du få fra omkring 15.000 kr., en luft-til-vand varmepumpe til omkring 150.000 kr. mens et komplet jordvarmeanlæg kan koste op mod 185.000 kr. med alt inkluderet.
Det lyder måske af meget, men til gengæld kan du skære 10.000-20.000 kr. af din varmeregning hvert eneste år.
Installations-omkostningerne varierer også meget efter, hvilken type varmepumpe du vælger.
Luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper ligger i lejet 15.000-35.000 kr., mens en jordvarmepumpe er noget dyrere at installere. Den noget større pris skyldes, at jordvarmepumpens varmeledende rør skal graves ned på din grund, hvilket er en omfattende proces.

Driften og serviceudgifterne afhænger af, hvor meget varme du har brug for – og hvilken løsning, du vælger. Regn med omkring 600-1.700 kr. i månedlige driftsomkostninger i gennemsnit.
I dét regnestykke skal du også huske på, at hvis du har varmepumpen som din primære varmekilde, har du også mulighed for at få reduceret elafgift, hvilket gør det endnu mere økonomisk attraktivt.
Desuden har du mulighed for at få tilskud på op til 27.000 kr. til installationen gennem Varmepumpepuljen.





Priser og omtale i medier.
Hvis du bruger el som din primære varmekilde – f.eks. via en varmepumpe – kan du få reduceret elafgift og dermed spare betydeligt på elregningen.
Den reducerede afgift gælder for det elforbrug, der overstiger 4.000 kWh om året. Her falder prisen til blot 1 øre pr. kWh inkl. moms, som er et kæmpe fald fra de normale 90 øre pr. kWh inkl. moms.
Det betyder en potentiel besparelse på op til 19.000 kr. om året for en gennemsnitlig familie.
I 2026 og 2027 er elafgiften sænket til minimumsniveauet på 1 øre pr. kWh inkl. moms. Derfor er der ikke yderligere besparelser at hente i disse år, eftersom elafgiften i forvejen er så lav, som den kan være. Hvis elafgiften stiger igen efter 2027, vil det igen være muligt at opnå besparelser gennem reduceret elafgift.

Varmepumpepuljen giver dig i 2026 mulighed for at få op til 27.000 kr. i tilskud, hvis du skifter din gamle varmeløsning ud med en mere klimavenlig varmepumpe. Puljen åbner i starten af året, og pengene uddeles efter først-til-mølle-princippet.
For at søge tilskuddet skal din bolig være en helårsbolig uden adgang til fjernvarme, og du skal udskifte et olie-, gas- eller pillefyr med enten en luft-til-vand varmepumpe eller en jordvarmepumpe.
Ansøgningen foregår digitalt via Energistyrelsens hjemmeside, men du skal huske at søge inden du går i gang med installation eller har fået et bindende tilbud.
Udover tilskuddet får du en energieffektiv løsning, der kan sænke dine varmeregninger og give dig bedre kontrol over dit varmeforbrug – især hvis du kombinerer varmepumpen med solceller og energistyring.

Mange danskere undrer sig over, hvor meget strøm de egentlig bruger og hvordan de ligger i forhold til gennemsnittet.
En typisk familie på fire personer i Danmark bruger omkring 4.500 kWh om året.
Hvis du investerer i en varmepumpe, skal du regne med, at dette forbrug stiger ret markant. Det er ikke urealistisk, at dit elforbrug runder 10.000 kWh årligt. Til gengæld vil dine varmeudgifter reduceres voldsomt eller helt elimineres.

Rigtig mange danskere holder i dag øje med elpriserne, men det kan stadig være svært at omsætte begreber som watt og kWh til kroner og øre. Hvad koster det egentlig, når opvaskemaskinen kører, eller når elkedlen koger vand?
I denne guide lærer du, hvordan du nemt regner strømforbruget ud, så du bedre kan udnytte de billige timer og spare penge.
Det handler i bund og grund om at finde apparatets wattforbrug, omregne det til kWh og gange det med elprisen. På den måde kan du hurtigt finde ud af, hvad dine daglige vaner koster og hvor der er mest at spare.
De typiske strømslugere i hjemmet er tørretumbleren, vaskemaskinen og opvaskemaskinen, men små ændringer kan gøre en stor forskel.

Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores egne produkter har markedets længste garantier. Vores 1KOMMA5° 3.0 solcellepaneler har 30 års ydelses- og produktgaranti. Vores 1KOMMA5° inverter har 15 års produktgaranti. Og vores 1KOMMA5° batteri har 12 års produktgaranti.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.