Et grønt hjem

5 varmekilder til at erstatte dit gasfyr.

Folketingets beslutning om at udfase gasfyret inden 2035 har sat mange danske boligejere på jagt efter alternative opvarmningsmuligheder. Hos 1KOMMA5° deler vi visionen om vedvarende energi som nøglen til en bæredygtig fremtid. I dette indlæg præsenterer vi fem alternative varmekilder til erstatning af dit gasfyr. Uanset hvilken løsning du vælger, er du med til at gøre en forskel for vores planet og sikre en mere bæredygtig fremtid.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

20 min
image missing

1. Fjernvarme.

Fjernvarme er den mest populære opvarmningsform i Danmark. Ikke al fjernvarme kommer fra vedvarende energi, men langt det meste gør – i 2023 var hele 76 % af fjernvarmen i Danmark baseret på vedvarende energi.

Kort fortalt er fjernvarme varmt vand fra et kraftværk, som fordeles ud til lokale fjernvarmeområder, hvor de enkelte kunder bliver forsynet. Varmen fordeles til boligerne via et højisoleret rørsystem, og i boligerne anvendes fjernvarmen så til opvarmning og varmt vand.

Fordele ved fjernvarme

  • Grøn og billig varme
    Fjernvarme er – sammen med varmepumper – den billigste og mest klimavenlige varmeform, du kan få.

  • Kollektiv forsyning
    Fjernvarme er en kollektiv løsning. Det er derfor en effektiv og stabil løsning, og samtidig arbejder vi alle sammen om at udvikle klimavenlig varme.

  • Minimal vedligeholdelse
    Når dit fjernvarmeanlæg kører, er der nærmest ingen vedligeholdelse. Du er heller ikke selv ansvarlig for reparationer – det er dejligt nemt.

  • Støjfrit og pladsbesparende
    Et fjernvarmeanlæg er støjfrit, og sammenlignet med de fleste andre varmetyper fylder det heller ikke meget.

Når vandet har afgivet sin varme, sendes det retur til kraftværket – og her varmes det op igen.

Fjernvarme kan kobles sammen med alle former for varmeproduktion. Det betyder, at fjernvarme kan produceres på mange forskellige ressourcer. Det kan blandt andet produceres på baggrund af affald, flis, halm, vind, solvarme, geotermisk energi m.m.

Ulemper ved fjernvarme

  • Stor variation i pris og miljøvenlighed
    Fjernvarme er generelt den billigste og mest klimavenlige løsning, men der kan være stor variation i pris og CO2-udledning hos de forskellige fjernvarmeselskaber. Vi anbefaler at forhøre dig om din lokale fjernvarme.

Hvordan ser fremtiden ud for fjernvarme?

Da fjernvarme både er en klimavenlig og billig løsning, og fjernvarmenettet løbende udbygges, er fjernvarme et oplagt valg. Bor du i et område med tæt bebyggelse og adgang til fjernvarme, eller har du mulighed for at omlægge til det, er det en god investering.

Bliv klogere på hvad vedvarende energi er
Energy

2. Luft til vand-varmepumpe.

Flere og flere danskere investerer i en luft til vand-varmepumpe – og med god grund. Varmepumpen er nemlig sammen med fjernvarme både den mest klimavenlige og den billigste varmeform, du kan få.

En luft til vand-varmepumpe sidder i en boks uden for huset, hvor pumpens ventilator trækker luft forbi en varmeveksler, som dernæst trækker varmeenergi ud af luften. Varmeenergien bruges så til at opvarme vandet i husets varmesystem og varmtvandsbeholder.

Fordele ved luft til vand-varmepumpe

  • Billig og klimavenlig varme
    Med en luft til vand-varmepumpe får du en klimavenlig energiform, som udleder mindre CO2 – og samtidig sparer du penge på din varmeregning.

  • Minimalt strømforbrug
    En luft til vand-varmepumpe giver dig helt op til 3-5 kWh varme for kun 1 kWh strøm.

  • Mulighed for abonnement
    Er du ikke så hooked på investeringsudgiften, kan du vælge at få din varmepumpe på abonnement. Så skal du heller ikke bekymre dig om drift og eftersyn.

  • Minimal vedligeholdelse
    En luft til vand-varmepumpe kræver ikke meget at vedligeholde – du skal blot bestille et årligt eftersyn af din varmepumpe.

Ulemper ved luft til vand-varmepumpe

  • Dyr at etablere
    Vælger du at etablere din egen varmepumpe frem for at få den på abonnement, koster det typisk 100.000-160.000 kr. Det er dog en investering, som ofte godt kan betale sig – og det er også muligt, at du kan få tilskud til projektet.

  • Udedelen kan støje
    Da udedelen af en luft til vand-varmepumpe kan støje, kan det være nødvendigt med støjafskærmning, så du overholder støjgrænserne.

Hvordan ser fremtiden ud for luft til vand-varmepumper?

Luft til vand-varmepumper er en oplagt erstatning for oliefyr og gasfyr, især i områder hvor det ikke er muligt at føre fjernvarmenet.

Varmepumper regnes for en af fremtidens bedste opvarmningsformer – derfor kommer der også løbende tiltag fra staten, som skal udbrede varmepumper endnu mere i landet. Du har for eksempel mulighed for at søge tilskud til at etablere en varmepumpe på energistyrelsen.dk.

Energy

3. Jordvarme.

I takt med, at der er kommet større fokus på bæredygtighed og vedvarende energi, er jordvarme også blevet en mere populær varmeløsning. Med jordvarme udnytter du nemlig varmen fra solen, som er oplagret i jorden, og den geotermiske energi fra jordens indre, til at opvarme dit hus.

Jordvarme fungerer ved, at der graves slanger med frostvæske vandret ned i jorden omkring dit hus. Her opsamler slangerne den varme, der er bundet i det øverste jordlag i din grund.

Det er også muligt at vælge et lodret anlæg, hvor slangerne udelukkende opsamler varmen fra jordens indre. Denne type anlæg er dog ikke så udbredt i Danmark endnu.

Varmeenergien transporteres gennem slangen ind til en varmepumpe i huset, som omsætter energien til varme gennem en kompressor. Herefter kan du bruge varmen til opvarmning og varmt vand.

Fordele ved jordvarme

  • Grønt og billigt
    Jordvarme er et miljøvenligt og bæredygtigt alternativ til olie- og gasfyr, der samtidig gør det muligt for dig at spare op til 50 % af dit energiforbrug.

  • Lang levetid
    Et jordvarmeanlæg har en høj driftssikkerhed og en lang levetid. Du kan altså tjene investeringen hjem igen efter nogle få år.

  • Minimal vedligeholdelse
    Et jordvarmeanlæg er et lukket system, der passer sig selv – du skal blot bestille et årligt serviceeftersyn til dit anlæg.

  • Minimal støj
    En jordvarmepumpe er lydsvag. I de fleste tilfælde behøver du derfor ikke bekymre dig om at overholde støjgrænserne.

Læs om andre CO2 neutrale energikilder

Ulemper ved jordvarme

  • Dyr at etablere
    Et jordvarmeanlæg koster typisk 160.000-240.000 kr. at etablere. Det er altså en større investering, som du skal være forberedt på.

  • Pladskrævende
    Det kræver et større friareal i din have at etablere et jordvarmeanlæg. Som tommelfingerregel skal du bruge et haveareal, som er 2-3 gange større end det område, du skal opvarme. Det er også muligt at lave et lodret anlæg – men det er typisk 10-20 % dyrere.

Hvordan ser fremtiden ud for jordvarme?

Da jordvarme fungerer med en varmepumpe, ser fremtidsudsigterne generelt lige så gode ud for jordvarmeanlæg, som de gør for luft til vand-varmepumper.

Varmepumper regnes for en af fremtidens bedste opvarmningsformer – derfor kommer der også løbende tiltag fra staten, som skal udbrede varmepumper endnu mere i landet. Du har for eksempel mulighed for at søge tilskud til at etablere en varmepumpe på energistyrelsen.dk.

4. Træpillefyr.

Hvis du ikke har adgang til fjernvarme, kan et træpillefyr være et udmærket alternativ til et gammelt olie- eller gasfyr.

Et træpillefyr fungerer ligesom et olie- eller gasfyr. Forskellen er blot, at du fyrer med træpiller, som er lavet af sammenpresset savsmuld og træspåner. Varmen fra træpillefyret kan bruges til både opvarmning og varmt vand.

Fordele ved træpillefyr

  • Billig og grønnere varme
    Et træpillefyr er billigt – både i drift og installering. Det udleder også mindre CO2 end gas og olie, og det er derfor et mere miljøvenligt alternativ til et gammelt olie- eller gasfyr.

  • Driftssikker løsning
    Et nyt træpillefyr passer sig selv det meste af tiden. Så længe du fylder nye træpiller på og husker at rense askeskuffen, har du driftssikker varme til dit hjem.

Hvordan ser fremtiden ud for træpillefyr?

Et træpillefyr har sine fordele og kan være et fint alternativ til et olie- eller gasfyr, hvis du ikke har adgang til fjernvarme. På de fleste områder kan et træpillefyr dog ikke hamle op med andre alternativer som f.eks. luft til vand-varmepumpe.

Selvom et træpillefyr er mere miljøvenligt end et olie- eller gasfyr, vil vi derfor anbefale, at du overvejer at investere i en varmepumpe i stedet.

Ulemper ved træpillefyr

  • Ikke så billig som andre løsninger
    Selvom et træpillefyr er billigt i drift, kan du sandsynligvis spare mere på varmeregningen ved at etablere en varmepumpe.

  • Krævende anlæg
    Der kan være meget arbejde ved at passe et biobrændselsanlæg. Du skal selv jævnligt fylde brændsel på fyret, og du skal fjerne aske og askebelægninger fra varmefladerne.

  • Luftforurening
    Selvom et træpillefyr er mere miljøvenligt end et gammelt olie- eller gasfyr, udleder biobrændsel stadig sundhedsskadelige partikler.

  • Pladskrævende
    Hvis du har et træpillefyr, skal du have et tørt sted at opbevare træpiller. Det er også en god idé at have masser af plads og altid at have beholdningen fyldt op. I perioder med stor efterspørgsel kan det nemlig være svært at skaffe træpiller.

Book et online møde med en rådgiver i dag

5. Solceller.

Den sidste alternative varmeform, vi vil gennemgå, er solceller. På mange måder har vi gemt det bedste til sidst. Med solceller kan du nemlig producere din helt egen klimavenlige strøm.

Solceller omdanner strålingsenergi fra solen til jævnstrøm. Det sker ved brug af stoffet silicium. I en solcelle er der nemlig to lag silicium: et positivt og et negativt ladet lag. Energien fra solens stråler skaber et elektrisk felt i de to siliciumlag, og på den måde genereres der elektricitet.

Læs mere: Hvordan virker en solcelle?

Du studser måske over, at vi har inkluderet solceller her, da solceller producerer elektricitet og ikke varme – de kan altså ikke opvarme dit hjem alene. Men med et solcelleanlæg er det som at have sin helt egen bæredygtige energifabrik på taget. Det er der flere fordele ved – særligt hvis du har en varmepumpe.

Med solceller kan du nemlig ikke kun producere strøm til din opvaskemaskine eller til at oplade din elbil: Du kan også producere strøm til din varmepumpe. På den måde får du vedvarende energi og billig varme, og samtidig sparer du penge på din elregning.

Ikke nok med det – du kan faktisk også tjene penge på den strøm, du producerer.

Hvis du producerer mere strøm, end du selv bruger, kan overskuddet nemlig sendes tilbage til det kollektive elnet. Du kan altså tjene penge på at sælge din overskudsstrøm. Du skal først betale skat, hvis du sælger el for mere end 7.000 kr. om året.

Læs mere: Sådan fungerer salg af strøm fra solceller

Læs også: Hvad er et plusenergihus – og hvad er fordelene ved det?

Fordele ved solceller

  • Klimavenlig strøm
    Når du producerer din egen strøm med vedvarende energi, udleder du mindre CO2. Med solceller gør du altså en konkret forskel for vores planet.

  • Penge sparet og tjent
    Med solceller sparer du på elregningen. Samtidig kan du skattefrit tjene penge på at sælge din overskudsstrøm til det kollektive elnet.

  • Minimal vedligeholdelse og lang levetid
    Solceller passer sig selv og kræver stort set ingen vedligeholdelse. Samtidig er de robuste og har en forventet levetid på omkring 25 år – og nogle holder endda helt op til 40 år. Du kan altså få glæde af dine solceller i mange år.

  • Bedre energivaner
    Mange husejere bliver mere opmærksomme på deres energiforbrug, når de får installeret et solcelleanlæg. Du kan nemlig aktivt følge med i dit forbrug – og det gør det nemmere at skrue ned for det.

Ulemper ved solceller

  • Solceller kan ses
    Vi kommer ikke uden om, at et solcelleanlæg er synligt. Du skal altså være klar til, at dit hus kommer til at se anderledes ud, hvis du installerer solceller på dit tag. Dog vil vi mene, at solceller på taget er et flot og moderne udtryk, der samtidig vidner om et hjem med fokus på bæredygtighed og klimabevidsthed.

  • Kræver tilladelse
    Vil du installere solceller, er det vigtigt, at du undersøger, om lokalplaner, fredninger eller servitutter står i vejen for dine planer. Der kan nemlig være kommunale regler for, hvor du må have solceller – og hvis du vil have dem installeret på jorden, kræver de altid godkendelse. Når du køber dine solceller gennem os, sørger vi for, at papirarbejdet er i orden, og løsningen spiller med det samme.

Skal man søge om tilladelse til at opsætte solceller

Hvordan ser fremtiden ud for solceller?

Som nævnt kan solceller ikke opvarme dit hjem alene. Men vælger du at erstatte dit gamle olie- eller gasfyr med f.eks. en varmepumpe, er solceller en helt oplagt investering. Med solceller kan du nemlig producere din egen vedvarende energi til din varmepumpe. Derfor bliver solceller også mere og mere populære.

Læs mere: Investering i solceller

De bidrager nemlig til at gøre varmepumper, som allerede regnes for en af fremtidens bedste opvarmningsformer, til en endnu mere miljøvenlig løsning, som gør en konkret forskel for vores planet.

Med solceller kan du samtidig spare penge på din elregning – og måske endda tjene lidt ekstra ved at sælge din overskydende strøm tilbage til elnettet. Alt dette betyder, at fremtiden ser rigtig lys ud for solceller.

Prøv vores prisberegner og få et tilbud på solceller
elpris fordeling
Læs om alt du bør videre omkring solenergi

Installer solceller på dit tag og gør dit hjem til hjertet i den grønne energirevolution.

Måske har du allerede gennemført udfasningen af dit gamle gasfyr, eller måske er du klar til at udskifte det med et mere miljøvenligt alternativ. Uanset hvad har vi en god nyhed til dig: Du er en af hverdagens klimahelte.

Ved at skifte den fossile brændsel ud med en bedre, mere klimavenlig løsning spiller du nemlig en aktiv rolle i kampen for miljøet og klodens fremtid. Samtidig gør du dit hjem til en vigtig del af den grønne energirevolution – og det, synes vi, er helt fantastisk.

Hos 1KOMMA5° hylder vi folk som dig, der er klar til at tage ansvar og tage vare på vores planet. Netop derfor er vi også selv all-in på solceller. Vi tror på, at vedvarende energi er den eneste vej frem, hvis vi vil bremse den globale opvarmning.

Samtidig kommer vedvarende energi ikke blot med en masse fordele for vores samfund og vores klode: Den enkelte forbruger har lige så meget at vinde ved det. Med et solcelleanlæg på taget sænker du nemlig ikke blot dit klimaaftryk – du får også en lavere elregning.

Så kontakt os i dag og start din rejse mod at gøre dit hjem til hjertet i den grønne energirevolution. Vores professionelle og dedikerede medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at gøre processen så gnidningsfri som muligt.

Få et tilbud på solceller i dag og skab et hjem, som du kan bo i med god samvittighed.

Prøv vores prisberegner nu og se hvor meget du sparer
solcelleafregning