Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Før du kan begynde at spare på strømmen, er det vigtigt at du forstår dit aktuelle strømforbrug. Det kan du gøre ved at få et overblik over dine elregninger og se, hvor meget husstanden forbruger månedligt.
Det vil give dig en idé om, hvor du kan implementere ændringerne, hvis du gerne vil opnå energibesparelser. Næste skridt kan være at identificere de områder i dit hjem, som er de største energislugere. På den måde kan du også målrette indsatsområderne mere – og dermed opnå størst mulig effektivitet af besparelserne.
En god isolering af dit hjem kan have en stor indvirkning på dit energiforbrug. Hvis hjemmet er dårligt isoleret, kan det føre til varmetab om vinteren – og at varmen kan trænge ind om sommeren. Det betyder blandt andet at dit varmesystem skal arbejde mere for at opretholde temperaturen, og det kan lede til øget energiforbrug.
Efterisolering for et mere stabilt indeklima, hvor ingen varme slipper ud – og inden kulde kommer ind. Ifølge Energistyrelsen kan en efterisolering spare et gennemsnitligt parcelhus op mod 30% af varmeregningen.
Tjek dine vinduer, døre og loft for utætheder og isolér dem om nødvendigt. Så undgår du at “fyre for fuglene”. Energirenoveringen kan også bestå af, at skifte vinduer – enten fra 1-lags glas og termorude til energirude
Solceller vil omdanne solenergi til elektricitet, som kan bruges til at forsyne hjemmet med strøm. Med installation af solvarmeanlæg kan solenergien udnyttes til opvarmning af vand og hjem.
Det vil ikke blot give besparelser på el- og varmeregningen, men du kan også øge værdien på boligen.
Energistyringssystemer er intelligente systemer, der hjælper dig med at overvåge og styre energiforbruget i hjemmet. Nogle systemer kan identificere energislugende apparater og give dig bedre indsigt i energiforbruget.
Hos Viasol kan du tilkøbe dit solcelleanlæg med batteri til den intelligente energistyringsløsning fra Heartbeat. Heartbeat kan hjælpe med at give energibesparelser ved at optimere brugen af energi i hjemmet.
Systemet overvåger energiforbruget i realtid og maksimerer udnyttelsen af solenergien, så man nemmere kan minimere brugen af el fra det almindelige elnet. Ved at bruge en løsning som Heartbeat, kan du nemmere reducere dit energiforbrug og også din elregning.
Elektriske apparater som køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og belysning kan give store forskelle i energiforbruget. En måde nemmere at kunne spare på strømmen kan være at kigge på energimærker, når du skal købe nye apparater. Gå derfor gerne efter apparater med et godt energimærke – en skala, der går fra A til G.
Selv når elektronikken er i standby-tilstand, bruger de stadig en vis mængde strøm. For at undgå unødvendig energiforbrug skal du slukke for apparater helt og trække stikket ud, når de ikke er i brug længere.
Belysning udgør en betydelig del af hjemmets energiforbrug. Hvis du skifter til energieffektive LED-pærer, kan du reducere energiforbruget. LED-pærer bruger markant mindre energi (op til 80% mere) end traditionelle glødelamper og har samtidigt en længere levetid.
En lille justering af termostaten kan have stor effekt på dit varmeforbrug. Som tommelfingerregel sparer du 5% på varmeforbruget for hver temperaturgrad, du sænker. Sænk gerne temperaturen til 18 grader i soveværelset og 21 grader i stuen. Det er langt nemmere at justere temperaturen med intelligente termostater med såkaldt smart-varme.
Vand er en dyrebar ressource. Derfor anbefales det også, at man tager kortere bade og slukker for vandet, når du sæber dig ind. Hvis du bruger en opvaskemaskine, kan det være godt givet ud ikke at skylle servicet af, inden det sættes i opvaskeren.
Sæt sparefilter på vandhanerne.
Anskaf vandbesparende brusehoved. Ved en familie på 4, kan det spare op til 190.000 L vand om året.
Sørg for at hverken vandhaner eller toiletter løber.
På den måde kan du bidrage til en mere bæredygtig vandforsyning.
Vask gerne dit tøj ved lavere temperaturer - fx. 30-40 grader. Nogle vaskemaskiner har også en eco-funktion, som du med fordel kan benytte dig af. Og sørg for at fylde maskinen helt op, når du skal vaske tøj.
Tørretumblere kan også være energislugere, så anvend den så lidt som muligt og lad tøjet lufttørre i stedet.
Vælg det korteste program på vaskemaskinen.
Vær opmærksom på at slukke lys eller apparater og elektronik efter dig, hver gang du går ud af rummet, når du ikke bruger det. Når det er koldt udenfor, er det også vigtigt, at du lukker vinduerne og dørene ordentligt, så det er helt tætte.
Det kan også være, du skal overveje at tage cyklen eller offentlig transport til arbejdet, i stedet for bilen - Alternativt skal du udskifte bilen til en elbil og investere i en Wallbox ladestander.
Find flere råd og vejledning om, hvordan du kan spare på energien på Energistyrelsens hjemmesiden, SparEnergi.dk.