Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Alt i alt er energirenovering en klog beslutning for dit hjem og for miljøet. Det giver både økonomiske fordele – og du kan samtidigt bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Der findes en række fordele ved energirenovering. Dem lister vi op her:
Energirenovering hjælper med at mindske hjemmets energiforbrug markant. Bedre isolering og mere effektive apparater betyder, at der skal bruges mindre energi til opvarmning, køling og belysning
Med reduceret energiforbrug vil prisen på elregningen også falde. Det kan være en betydelig økonomisk fordel på lang sigt.
En energieffektiv bolig bidrager til at reducere CO2-udledningen og skåne miljøet. Det er vigtigt, når vi sammen skal bekæmpe klimaforandringer og bevare vores planet. Ved fx at integrere solceller eller andre vedvarende energikilder i din bolig, kan du blive mere uafhængig af fossile brændsler og producere din egen grønne energi.
En energirenovering kan forbedre indeklimaet i dit hus ved at reducere træk, fugt og eventuelle skadelige stoffer. Det kan føre til bedre helbred og øget komfort.
Undersøg om der er tilskud eller støtteordninger, du kan benytte dig af for at få hjælp til de økonomiske udgifter ved energirenoveringen. Med varmepumpepuljen, kan du søge om tilskud til installation af varmepumper.
Energirenoveringspuljen er ligeledes en tilskudsordning, der er en del af den samlede bygningspulje. Der gives ordnet set tilskud til renovering af klimaskærm, varme- og kølesystemer, ventilation og belysning.
Undersøg også omkostningerne ved energirenoveringen og vurder, om det er en økonomisk fordelagtig investering for dig. Tænk over de ønsker, du har – og undersøg, hvor meget du har råd til at investere i energirenoveringen. Det kan også hjælpe dig med at prioritere de forskellige tiltag og finde den bedste løsning.
Definér gerne, hvad du ønsker at opnå med renoveringen. Det kan være du gerne vil reducere energiforbruget, forbedre indeklimaet, skåne miljøet – eller vil du øge husets værdi?
Før du gør dig endelige tanker om energirenoveringen, bør du også vurdere husets tilstand og identificere de områder, hvor der er størst potentiale for energibesparelser. Det kan afhænge af mange ting: husets alder, type og de tidligere renoveringer.
Du kan få et energitjek, hvor du kan få et overblik over husets energiforbrug og identificere områder, hvor der er potentiale. Det kan du ved at tage fat i en energikonsulent, der kan give dig konkrete opslag.
Hvis du ikke har erfaring med energirenovering, kan det være en god idé at kontakte en professionel, der kan hjælpe med at planlægge og udføre renoveringsprojektet. Dette kan sikre, at arbejdet udføres korrekt og opfylder de nødvendige standarder.
Overvejer du at få installeret solcelleanlæg som en del af din energirenovering? Hos 1KOMMA5° står vi altid klar til at hjælpe dig fra A-Å.
Der er flere måder, du kan energirenovere dit hus. Her er nogle af de mest gængse tiltag:
Efterisolering: Efterisolering af loft, vægge og gulve kan reducere varmetab og dermed også energiforbruget. Du her vælge mellem forskellige isoleringsmaterialer, som mineraluld, papiruld eller skumplader
Udskiftning af vinduer: Udskiftning af ældre, utætte vinduer til energieffektive vinduer med lavenergiglas kan forbedre husets isolering og dermed reducere varmetab.
Installering af energieffektive varme- og kølesystemer: Udskiftning af ældre varme- og kølesystemer til mere energieffektive modeller, fx varmepumper eller fjernvarme, kan reducere energiforbruget og omkostningerne hermed.
Solceller og solfangere: Installation af solceller og solfangere kan producere egen elektricitet og varmt vand, hvilket er en bæredygtig kilde til reduktion af energiforbrug og omkostningerne herved. Du kan altså med solceller blive selvforsynende med grøn energi. Få et tilbud på solcelleanlæg her.
Ventilation og lufttæthed: En god ventilation og lufttæthed kan forbedre indeklimaet og reducere varmetab. Du kan blandt andet installere mekanisk ventilation med varmegenvinding for at genbruge varmen fra den udsugede luft.
Løsninger til energistyring: Installation af intelligente energistyringssystemer og termostater kan hjælpe med at optimere energiforbruget. Hos Viasol tilbyder vi den intelligente energistyringsløsning Heartbeat fra 1KOMMA5 – som er designet til at spore og administrere energiforbruget.
Hvis du går med tanker om at energioptimere i dit hjem, men har ikke råd til den helt store energirenovering. Eller ejer du ikke dit hjem, og det derfor slet ikke er en mulighed at gå i gang med den helt store renovering? Der findes heldigvis mange andre billige og nemme måder, du kan spare på energien.
Det kan være ved at skifte alle traditionelle glødepærer med LED-belysning eller overveje vandbesparende løsninger med vandbesparende armaturer, så du nemmere kan reducere vandforbruget.
Tip: Læs meget mere om energibesparelser her og få tips og gode råd til nemme måder, du kan indføre energibesparelser.
Læs mere: Guide til at spare på strømmen i hjemmet