Seneste nyt

Hvorfor stiger elprisen? Det afhænger din elpris af.

I løbet af de sidste par år har vi danskere skulle vænne os til hyppigere - og mere markante - stigninger i elprisen. Men hvorfor er det, at elprisen nogle gange stiger ganske markant? I dette blogindlæg vil vi undersøge de faktorer, der påvirker elprisen og forklare, hvorfor den kan variere så drastisk. Vi vil dykke ned i de centrale elementer, der spiller en rolle i prisfastsættelsen af elektricitet, hvad det betyder for dig som forbruger og komme med råd til, hvordan du kan sikre dig en lavere strømregning.

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

15 min
image missing

Hvilke faktorer gør, at prisen på strøm pludseligt stiger?

Elprisen afgøres i høj grad af udbud og efterspørgsel. Altså hvor stor er mængden af elektricitet, der er tilgængelig på markedet, i forhold til den mængde elektricitet, som forbrugerne efterspørger.

Hvis der f.eks. efterspørges meget elektricitet, mens udbuddet er lavt, vil prisen på strøm være høj. Er der omvendt et meget højt udbud af elektricitet, men ikke så mange der aftager det, vil prisen på strøm være lav.

Men prisen på den elektricitet, du bruger, kan også påvirkes af politiske faktorer eller sågar krig. Det har vi senest set i forbindelse med krigen i Ukraine, som har resulteret i stor usikkerhed på energimarkedet.

Generelt kan faktorer, der påvirker elpriser, inddeles i disse tre kategorier:

  • Vejrforhold

Vejret spiller en afgørende rolle for prisen på strøm på flere forskellige niveauer.Dels er vejret afgørende, da det er en faktor i forhold til efterspørgslen på strøm. I de kolde måneder øges efterspørgslen efter elektricitet på grund af behovet for opvarmning, hvilket kan føre til højere priser - specielt hvis det er koldere end normalt.

Omvendt er vejret også en faktor i forhold til udbuddet. Selvom hård modvind irriterer på cykelstien, giver det altså masser af grøn energi fra vores mange vindmøller. Blæser det meget, vil prisen på strøm derfor typisk være lavere.Da vejrforholdene kan være afgørende for både udbuddet og efterspørgslen på strøm, kan prisen altså stige ganske pludseligt grundet uheldige vejrforhold.

  • Brændsels- og CO2-priser

Prisen på elektricitet påvirkes også i høj grad af brændselspriserne og prisen på CO2-kvoter. Når priserne på brændstoffer som kul og gas stiger, øges omkostningerne ved at producere elektricitet i kraftværker, der bruger disse brændstoffer. Det fører ofte til højere elpriser, da producenterne skal kompensere for de øgede produktionsomkostninger.Når priserne på brændstofferne falder, bliver elproduktionen omvendt billigere, hvilket kan resultere i lavere elpriser for forbrugerne. Derudover påvirker prisen på CO2-kvoter også elprisen, da virksomheder, der udleder CO2, kan have ekstra omkostninger baseret på prisen på CO2-kvoter.

  • El-netværket til nabolandene

Vi handler i Danmark strøm med både Tyskland og de andre lande i Norden. Det betyder, at når vi ikke selv producerer nok strøm til at møde udbuddet, kan vi importere det fra disse lande - og den anden vej rundt selvfølgelig.Hvis vi i Danmark har brug for at importere elektricitet på grund af et efterspørgsels-overskud eller lav produktion, kan prisen stige på grund af højere omkostninger ved import. Omvendt kan overskud af elektricitet føre til lavere priser, når elektricitet eksporteres.

Kapaciteten og tilstanden af ​​el-netværket, der forbinder landene, spiller også en rolle. Hvis forbindelserne er begrænsede eller utilstrækkelige, kan det påvirke handel og prisdannelse.

Læs alt om CO2-neutrale energikilder
elpris fordeling
Læs om hvordan du kan implementere bæredygtige ting og løsninger i hjemmet

5 gode råd til at få en lavere strømregning.

Hvis du ønsker at reducere din strømregning, er du ikke alene. Mange mennesker søger efter måder at skære ned på deres elforbrug og dermed opnå besparelser på den månedlige regning. 

Heldigvis er der flere enkle og effektive metoder, der kan hjælpe dig med at opnå netop det. I dette afsnit deler vi fem gode råd til at sænke din strømregning og skabe en mere bæredygtig og økonomisk fremtid.

1.Bliv helt eller delvist selvforsynende med solceller

Ved at investere i solceller på dit tag tager du et skridt mod en lavere strømregning, ligesom du træder ind i frontlinjen af klimakampen. Med solceller på taget gør du dig til din egen energiproducent, og minimerer derfor dit behov for at købe strømmen.Ved at gøre dig selv uafhængig af elnettet, gør du ikke kun en god ting for din pengepung. Du gør også noget godt for klimaet.

Solenergi er nemlig en vedvarende energikilde, så samtidig med at du ser din elregning skrumpe, bidrager du også til at beskytte vores planet.

Prøv vores prisberegner nu og se, hvor meget du sparer

2.Få bedre elvaner

Ved at ændre dine daglige vaner og være mere opmærksom på, hvordan du bruger elektricitet, kan du reducere dit strømforbrug og dermed opnå betydelige besparelser på din elregning i det lange løb. Men det handler ikke kun om økonomi – det handler også om vores miljø. Når du reducerer dit strømforbrug, mindsker du din CO2-udledning og hjælper med at beskytte vores planet. Det er en win-win-situation, hvor du sparer penge og samtidig tager aktivt ansvar for at beskytte miljøet for fremtidige generationer. Så næste gang du slukker lyset, når du forlader et rum, eller undgår at efterlade opladerstikket unødigt i væggen, husk da: Det er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i vores fælles fremtid.

3.Brug strømmen når den er billigst

Mange danskere har en variabel elpris. Det vil sige, at du betaler, alt efter hvad strømmen koster på netop dét tidspunkt, du bruger den. Og det aspekt kan du udnytte økonomisk.

Ved at være lidt taktisk i, hvornår du sætter opvasken eller vasketøjet i gang – så du ikke gør det midt i spidsbelastningsperioderne – kan du hurtigt spare mange kroner og ører på strømregningen.

For eksempel kan du vælge at køre din tøjvask eller opvaskemaskine om natten, når efterspørgslen er lav, og priserne er mere overkommelige. Og du behøver ikke stå op midt om natten for at gøre dette. Mange maskiner har en funktion, der gør, at du kan udsætte starten af vaskeprogrammet med flere timer.

Gør det derfor som det sidste, inden du går i seng, og så kan maskinerne arbejde om natten, når strømmen er billigst.

4.Opgrader dine værste elslugere til modeller med bedre energimærke

Hvis nogle af dine største strømslugere har et dårligt energimærke, kan du overveje, om det ikke er tid til at opgradere dem. Ved at købe en nyere model med bedre energimærke kan du nemlig reducere dit strømforbrug betydeligt.

Du skal dog også have med i overvejelsen, hvor gammelt dit apparat er. For selvom det er fristende at investere i nye, energieffektive apparater, bør vi også tage hensyn til miljøet ved at udnytte de apparater, vi allerede ejer, i hele deres levetid.

Men hvis din vaskemaskine, opvaskemaskine eller tørretumbler er ved at have udtjent sin værnepligt, kan du passende opgradere til en med bedre energimærke.

Er du i tvivl om, hvilke apparater i hjemmet der sluger mest strøm? Læs meget mere lige her: Hvad bruger mest strøm?

5.Undersøg mulighederne hos en anden elleverandør

Konkurrence på elmarkedet betyder, at der er forskellige leverandører, der tilbyder forskellige priser og vilkår. Ved at undersøge markedet og skifte til en leverandør med mere favorable priser eller tilbud, kan du muligvis reducere dine omkostninger til elektricitet.

solcelleafregning

Udnyt udsving i elprisen med intelligent energistyring.

Med Heartbeat kan du tage fuld kontrol over dit elforbrug og opnå betydelige besparelser på din elregning.

Heartbeat er skræddersyet til at optimere produktion, køb, salg og forbrug af elektricitet, især hvis du har solceller med batteribank, en varmepumpe og en elbil. Det intelligente styringssystem sikrer, at du altid bruger strømmen, når den er billigst, samtidig med at du sælger overskydende strøm, når elpriserne er højest.

Din økonomiske gevinst er derfor indlysende, da Heartbeat konstant arbejder for at maksimere dine besparelser. Men udover den økonomiske gevinst er der også en positiv indvirkning på miljøet. 

Ved at købe strøm uden for spidsbelastningsperioder og sælge strøm, når elnettet er mest belastet, bidrager du til at mindske belastningen på elnettet og mindske behovet for fossile brændsler. 

Det gør din investering i Heartbeat til en investering i et mere bæredygtigt hjem, en lavere elregning og en styrkelse af energinettet til gavn for Danmark og planeten som helhed.

Sådan fungere salg af strøm fra solceller
Læs om intelligent energistyring med Heartbeat