Et år efter den nye danske solcellestrategi: Danmark står til at misse målet

Et centralt emne for politikerne i Folketinget har i løbet af 2020’erne været vedvarende energi, og særligt energi fra solceller, da det er den billigste form for energi på nuværende tidspunkt. Derfor lancerede regeringen en solcellestrategi i maj 2024, hvor det blev fastslået, at kapaciteten af solceller skulle tidobles fra ca. 2 GW til 20 GW. 

“Det er et ambitiøst mål. Som udviklingen ser ud nu, et år efter regeringen lancerede strategien, står vi til at misse målet”, forklarer David Sätterman, der er CEO for cleantech-startuppen 1KOMMA5° i Danmark & Sverige, der bl.a. har hjulpet 7.500 danske husstande med at få opført solceller. 

Via aktindsigt hos Energistyrelsen har David Sätterman og 1KOMMA5° fået oplyst den aktuelle status på den danske solcellekapacitet. Og det er på baggrund af disse tal, at Danmark nu står til at misse målet.

Vi er kun en femtedel i mål

Overordnet set viser tallene, at vi har en solcellekapacitet på ca. 4.346.621 kW – eller ca. 4,3 GW. Det svarer til knap 22% af målet på 20 GW.

For at nå målet mangler Danmark altså at udvide kapaciteten med 15,7 GW. Hvis man dækkede en fodboldbane med solceller, ville det svare til ca. 44.900 foldboldbaners solcellepark. 

“Lige nu er der næsten intet incitament fra politisk side, der sætter skub i udviklingen af solceller. Kigger vi i stedet over til vores naboer i Sverige, tilbyder de langt højere tilskud til at dække omkostningerne ved at installere et solcelleanlæg. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt kan udgøre 8.600 kr. i skattefradrag -- hvilket svarer til godt 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores nabo”, siger David Sätterman.

“I Sverige kan man fx spare op til 50.000 SEK om året ved køb af et solcelleanlæg med batteri, der netop gør det langt mere fordelagtigt for den enkelte forbruger at investere i grøn solcelleenergi. Den slags politiske incitamenter mangler vi her i Danmark”, tilføjer han. 

Politisk handling mangler

Ifølge 1KOMMA5° Danmark går udviklingen for langsomt, hvis vi skal ramme solcellemålet inden 2030 – og i det større billede ramme målet for Parisaftalen.

I den anden ende af klimakampen ser man udbredelsen og populariseringen af atomkraft. Mange danske vælgere støtter idéen om atomkraft, viser de seneste meningsmålinger fra fx Megafon.

“Og det er på trods af, at solceller er den billigste energiform vi har – der er ingen tvivl om, at det er den rette vej. Det er af denne årsag, at vi ser amerikanske stater såsom Texas og lande som Kina installerer enorme mængder af solceller for at sikre en billig, vedvarende energiforsyning. Men i Danmark ser vi nu et politisk skifte mod atomkraft. Det er alt andet lige en sikker måde at garantere en dyrere energiforsyning i Danmark”, forklarer David Sätterman.

Disse kommuner sakker bagud

Der er store forskelle på mængden af solceller, der er opsat i hver kommune. Det skyldes forskelle i lokalplaner og andre kommunale regler. Her findes der nemlig en betydelig mængde barrierer, som hindrer opsætningen af solceller.

“Derfor er det også interessant at kigge på, hvor langt hver enkelt kommune egentlig er nået med deres andel af det overordnede nationale mål. Vi har nemlig tidligere set, at der er store kommunale forskelle i udbredelsen af solceller som følge af lokalplaner og andre barrierer”,  siger David Sätterman.

På kortet nedenunder kan det ses, hvilke kommuner der har nået deres mål, og hvilke kommuner der mangler. 

De kommunale mål fastsættes ved at tage kommunens samlede antal indbyggere og dividere det med det samlede antal indbyggere i landet. Det giver kommunens procentuelle andel af målet baseret på befolkningstal.

Denne andel ganges med det nationale mål på 20 GW, hvilket resulterer i kommunens beregnede andel af målet i watt.

Bagom tallene

Opgørelsen over solcellekapaciteten fordelt på kommuneniveau stammer fra aktindsigt, som 1KOMMA5° Danmark har søgt hos Energistyrelsen. Tallene gælder til og med maj 2025.

I opgørelsen fremgår den postby, som solcelleanlægget er installeret i. Disse postbyer har 1KOMMA5° Danmark gået igennem og knyttet til en bestemt kommune. 

Det er dog sådan, at visse postbyer har overlap med flere forskellige kommuner. Fx Lille Skensved (4623), der primært ligger i Køge Kommune, men som også strækker sig ind i Roskilde Kommune og Solrød Kommune, afhængigt af den givne vejadresse. 

Om 1KOMMA5° Danmark 

1KOMMA5° Danmark er den danske afdeling af 1KOMMA5° – en europæisk cleantech- og ‘New Energy’-virksomhed med hovedsæde i Hamborg, grundlagt i 2021. Virksomheden opererer i dag fra omkring 80 lokationer verden over og tilbyder intelligente, integrerede løsninger til elektrificering af hjemmet, herunder solceller, batterier, varmepumper og ladestandere.

Kernen i 1KOMMA5°’s teknologi er Heartbeat AI – en kunstig intelligens, der optimerer energiforbruget i realtid baseret på elpriser, vejrdata og forbrugsmønstre. Heartbeat styrer allerede over 40.000 systemer og udgør Europas største virtuelle kraftværk for private husstande, med 500 MW fleksibilitetskapacitet og potentiale for meget mere.

Den store succes på europæisk jord er blandt andet grunden til, at 1KOMMA5° er kåret til at være Europas førende solcellevirksomhed i både 2024 og 2025.

På verdensplan har 1KOMMA5° installeret over 300.000 kontrollerbare energisystemer, hvilket allerede har reduceret CO₂-udledningen med mere end 14 millioner ton. Målet er at gøre over 1,5 millioner bygninger klimaneutrale inden 2030 – og dermed bidrage markant til opfyldelsen af Parisaftalens klimamål.