Introduktion til dit Sungrow anlæg

Vi vil her give dig en introduktion til dit Sungrow anlæg, så du kommer godt i gang.

Dit Sungrow anlæg har meget funktionalitet, både med og uden batteribank, og vi vil gerne sikre at du får mest muligt ud af det. Derfor opfordrer vi dig til at læse denne guide grundigt i gennem, sådan at du kommer bedst muligt i gang med at udnytte alt den har at tilbyde.

Sonnen batteri

Hvordan fungerer anlægget?

Strømmen som dit Sungrow anlæg producerer vil enten blive benyttet til at dække din husstands forbrug, blive lagret på batteriet*, eller blive sendt videre på elnettet.

Sungrow diagram

*Har du ikke et batteri tilkoblet, skal du tolke følgende forklaringer som om batteriet altid er 100% fuldt og ikke kan aflade.

Når panelerne genererer strøm, sendes strømmen til inverteren hvor den håndteres og enten bruges til at dække husstandens forbrug, sendes på batteriet eller på elnettet. Hvor strømmes sendes hen, afhænger af mængden af strøm der produceres, forbruget og batteriets kapacitet.

Når anlægget producerer mere end forbruget

Er produktionen større end forbruget, vil anlægget sende den overskydende strøm til batteriet. Er batteriet fyldt, vil inverteren sende strømmen til elnettet. Du kan læse mere om hvordan du får penge for strøm du sender til elnettet under tips og tricks længere nede

 

Når anlægget producerer mindre end forbruget

Producerer anlægget mindre end husstandens forbrug, vil al produktionen gå til at dække forbruget. Det forbrug som ikke er dækket af produktionen, vil så blive dækket af batterietm, hvis der er ledig kapacitet. Er forbruget stadigvæk ikke dækket, vil anlægget til sidst hente strømmen fra elnettet, for at dække det tilbageværende forbrug.

 

Ladestander

Har du en ladestander tilkoblet, betragter Sungrow systemet denne som værende en del af husstandsforbruget. Det betyder altså, at den effekt du lader din bil med vil pålægges husstandsforbruget og kan dækkes af inverteren og batteriet.

Hvor meget strøm kan anlægget producere/udnytte?

Hvor meget strøm anlægget kan producere og hvor meget af denne produktion som kan udnyttes til at dække husstandens forbrug, afhænger ikke mindst af antallet og typen af paneler, men også inverteren og batteriet.

Som udgangspunkt er anlægget overdimensioneret på panelsiden, hvilket betyder at panelerne kan producere mere end inverteren kan håndtere. Dette medvirker at der er større produktion i vinterhalvåret, imod en minimal begrænsning i sommerhalvåret. Dette bidrager i sidste ende til en større selvforsyningsgrad.

I skemaet nedenfor kan du se hvor meget af produktionen fra panelerne som dit anlæg er i stand til at udnytte. Er du i tvivl om hvilken inverter og batteri dit anlæg består af, kan du med fordel se dette i dit tilbudsmateriale (eksempel følger).

Sungrow tabel

*Maks. udnyttelse forudsætter at der er ledig kapacitet på batteriet. Ellers begrænses produktionen til inverterens output.

Tips, tricks og indstillingsmuligheder

Overvågning af anlægget

Det er muligt at få et fuldt overblik over anlæggets driftstatus, produktion, forbrug, mm. igennem Sungrow iSolarCloud appen. På nedenstående link kan du læse mere om hvordan du sætter appen op og hvordan den fungerer.

Introduktion til iSolarCloud

Salg af overskudsproduktion

Producerer du mere strøm end du har behov for og kan lagre, er strømmen heldigvis ikke produceret forgæves – i hvert fald ikke hvis du har lavet en aftale om salg af overskudstrøm med en produktionsleverandør.

Du kan læse mere om dette nedenfor.

Hvordan finder jeg mit GSRN-nummer?

Lagring af billig strøm

Med Heartbeat bliver det muligt at indstille anlægget til automatisk at hente strøm fra elnettet når det er billigst, til brug igen når forbruget stiger og elprisen er høj – uden at du behøver at gøre noget.

Læs mere om Heartbeat her

Genstart inverteren

Sommetider kan en genstart af inverteren være en god ide, i tilfælde af at den viser en fejlkode eller opfører sig anormalt.

Vejledning til genstart af Sungrow

Generelt om 1KOMMA5 Danmark Service

Alle indstillingsmuligheder beskrevet foroven samt flere, kan du finde på vores serviceportal.

Oplever du problemer med dit anlæg kan du også finde guides til fejlfinding og problemløsning. Skulle du stadig opleve problemer med dit anlæg, eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at oprette en servicesag ved at klikke på knappen herunder – så bliver du registreret i vores system så vi kan hjælpe dig hurtigst muligt.

Kundeservice