Beregn dine besparelser
Forfatter
Opdateret den
Læsetid
Gennem årene har vi fået mange henvendelser fra interessenter, der enten ville købe en del af eller hele virksomheden.
Oftest har vi fejet henvendelser væk, fordi de ikke ramte den vision, vi har for virksomheden. Det handler ikke om pengene. Vi indgår kun samarbejder, hvis det kan fremme vores ambitioner og værdier, så kunderne får det bedste og grønneste produkt, vi kan levere.
Med 1KOMMA5° får vi sågar tilført flere værdier, som stemmer overens med vores egne, mens vi også får muligheden for at tilbyde flere unikke produkter, som ellers ikke ville være tilgængelige i Danmark.
Det første skud på stammen fra 1KOMMA5°, kommer med deres revolutionerende, intelligente energistyring til husstande, Heartbeat, som vi er begyndt at lancere inden for de sidste par uger.
Heartbeat vil være hjertet i fremtidens husstande, der samler alle dine grønne enheder – til fordel for både din elregning og samfundet.
Systemet, der er baseret på kunstig intelligens, kommer både til at optimere dit energiforbrug, sænke din elregning og CO2-udledning, men den hjælper sågar også med at stabilisere elnettet, som ofte er under enormt pres pga. den grønne omstillings elektrificering.
Det har reelt set ingen betydning for gamle kunder. Anlæggene vil stadig køre, garantierne er stadig gældende som aftalt og teamet er stadig det samme.
Det betyder dog, at vi på et tidspunkt kommer til at skifte navn til 1KOMMA5° Danmark, men udover et nyt navn og lidt farver, så er servicen den helt samme – hvis ikke bedre.
For nye kunder eller kunder, der får optimeret deres nuværende setup, så vil det udelukkende være positivt. Du får nemlig muligheden for at være frontløber inden for den grønne omstilling, hvor du får adgang til helt unikke produkter, der skaber endnu større værdi fra solceller end set hidtil. Dertil arbejder vi også på at kunne tilbyde de mest bæredygtige løsninger på markedet, da vi gerne vil gøre en betydelig forskel både socialt og for klimaet.
Du får altså stadigvæk det samme, som Viasol hele tiden har tilbudt.
Vi kan endnu ikke løfte sløret for alt, men vi vil løbende introducere alle de spændende ting vi nu kan tilbyde som en del af 1KOMMA5°-gruppen. Følg med her på siden, samt på Facebook og LinkedIn, hvor der vil komme opdateringer, når nye produkter bliver tilgængelige.
Prøv vores prisberegner allerede nu og få et tilbud på et solcelleanlæg.