Seneste nyt

Håndværkerfradraget 2025: Hvad kan du spare og til hvilke ydelser?

Fredag d. 22 november 2024 meldte regeringen at håndværkerfradraget vil blive genindført. Håndværkerfradraget har tidligere været med til at lette omkostningerne for bl.a arbejdet ved opsætningen af et solcelleanlæg, men dette blev skrottet i 2021. Nu kommer det tilbage som en del af det kommende års finanslov - men hvad indebærer det helt præcist?

Forfatter

Magnus Vöge

Opdateret den

Læsetid

5 min
image missing

Hvad kan du forvente fra det nye grønne håndværkerfradrag?

  • 300 millioner kr. er i 2025 sat af til det ‘grønne’ håndværkerfradrag.

  • Håndværkerfradraget dækker over mange ting, men bl.a er solceller, vinduer, hulmursisolering og omfangsdræn inkluderet.

  • Det tilgængelige håndværkerfradrag pr. husstand forventes at være 8.600 kr. / årligt. 

  • Servicefradraget får yderligere 100 millioner, og dækker nu også reparation af hårde hvidevarer. 

300 millioner er afsat til energirenovering og klimasikring af boligen.

Finanslovsaftalen blev præsenteret d. 22 november 2024 af regeringen. Som en central del af dette, vil håndværkerfradraget hjælpe de danske borgere med klimasikring og energirenovering af boligen.

Der er afsat 300 mio. kr. årligt med mulighed for 8.600 kr. i fradrag pr. husstand om året. Det er tilmed muligt at få fradraget både i sommerhus og almindelig bolig, men fradraget er trods alt begrænset til én bolig om året. 

solceller på tag

Hvad betyder håndværkerfradraget & servicefradraget konkret at du kan spare?

Det er muligt at spare op til 8.600 kr. / årligt pr. husstand, som følge af det nye håndværkerfradrag. For at få det maksimale fradrag, skal der altså være nok lønomkostninger i montage og elinstallation til at opnå 8.600 fradragsberettigede kroner. Det er svært at sige, hvor høje de generell omkostninger helt præcis skal være for at man opnår de 8.600 kr., men et groft estimat vil sige, at de skal være tre eller fire gange så høje som fradraget man prøver at opnå, da det oftest er her omkring at lønomkostningerne kommer op i en så stor størrelsesorden.

På lignende vis udvider Finanslovsaftalen også servicefradraget, med yderligere 100 millioner kr. i puljen, og et øget fradrag på de relaterede lønomkostninger, så det nu når hele 17.500 kr. De inkluderede ydelser er her også udvidet, hvor det nu er muligt at få fradrag for reparation af hårde hvidevarer, for forhåbentlig at forlænge levetiden af produkterne. 

solceller på tag

Hvordan har håndværkerfradraget set ud førhen? 

Håndværkerfradraget blev første gang indført i 2011, og har siden da været indført og fjernet af flere omgange. I sidste omgang, sluttede håndværkerfradraget i april 2022, efter at have været indført i 2018. 

Dengang var håndværkerfradraget en pulje på 340 millioner kroner. Det var muligt at få 12.900 kr. pr. ægtefælle / samlever i håndværkerfradrag, og derfor var det muligt at spare hele 25.800 kr. Dette er selvfølgelig betydeligt mere end det fradrag som nu præsenteres, men det var også meget populært, faktisk lidt for populært. 

Det store fradrag betød nemlig, at håndværkerbranchen blev overophedet. Det var svært at finde håndværkere, da flere hundrede tusinde danskere fik benyttet sig af håndværkerfradraget i 2021. Det var også dette, der endte med at aflive håndværkerfradraget, da der ikke længere var behov for at skubbe til håndværker-branchen. 

solceller på tag

Hvorfor genindføres håndværkerfradraget? 

Er håndværkerbranchen mindre overophedet? Nok en smule. Men det lader ikke til at håndværkerfradraget indføres for at sætte gang i håndværkerbranchen. Rettere lader det til at være for at støtte den grønne omstilling og udviklingen af energiforbedringer i hjemmet, såvel som at give en “håndsrækning” til de danske borgere. 

Siden slutningen af energikrisen, har der været markant færre danskere, der har investeret i den grønne omstilling ved at energirenovere deres hjem. Det er altså muligt, at det kan være med til at støtte de danske borgere i at få lavet energiforbedringer til deres hjem, men spørgsmålet er om de gør det, eller om det bare er en hjælpende hånd til dem, der allerede vil købe solceller.

Overvejer du solceller? Få et uforpligtende tilbud her.